I Bofællesskabet Sennepshaven bor fire borgere i hver deres to-rumsbolig, alle med eget badeværelse og et lille tekøkken. Boligerne giver gode, private rammer, samtidig med at beboerne har mulighed for at være en del af et trygt og nærværende fællesskab.
Fællesarealet fungerer som et naturligt samlingspunkt, hvor beboerne kan hygge sig, lave aktiviteter og være sammen i hverdagen. Derudover har bofællesskabet et lille haveområde, som borgerne kan bruge til at slappe af, drikke kaffe, være ude i frisk luft eller deltage i små udendørsaktiviteter, når vejret tillader det.
Der er fællesspisning mandag, onsdag, fredag og søndag, hvilket skaber faste rammer og gode stunder omkring måltiderne.
Bofællesskabet arrangerer også sociale aktiviteter ud fra borgernes ønsker og behov – alt fra små hverdagsoplevelser til udflugter og andre hyggelige arrangementer, som styrker trivsel og fællesskab.
