Om arbejdspladsen

At arbejde i Socialpædagogiske Tilbud er for dig, der ønsker en meningsfuld hverdag med faglige udfordringer, variation og et stærkt kollegialt fællesskab.

At være en del af Socialpædagogiske Tilbud betyder at få en hverdag fyldt med udvikling, variation og mening. Som del af Voksensociale Tilbud i Herlev arbejder vi med mennesker, der har brug for støtte i mange forskellige livssituationer – og ingen dage er ens.

Arbejdet spænder bredt: fra klassiske hjemmedage med støtte til indkøb, post, økonomi og struktur, til samarbejde med sagsbehandlere, læger, jobcenter og andre fagpersoner. Vi hjælper også borgerne med ansøgninger, kontakt til det offentlige og jeg-støttende samtaler, der styrker deres selvstændighed og trivsel.

Vores organisering bygger på tillid, faglighed og medbestemmelse. Hver enhed har et velfungerende medstyre, hvor medarbejderne sammen træffer beslutninger om den pædagogiske praksis tæt på borgernes hverdag. Samtidig har vi et stærkt og tillidsfuldt samarbejde med ledelsen, som altid står klar med sparring og støtte, når det er nødvendigt.

De seks enheder er samlet i to teams, og udover enhedsmøder har vi både teammøder og fælles personalemøder, som sikrer faglig udvikling, sammenhæng og et stærkt kollegialt fællesskab.

Job & karierre

Mød Kim

Se videoen med Kim og hør ham fortælle om sit arbejde som pædagog i Voksenpædagogiske Tilbud.

Faglig tilgang og dokumentation

I vores dokumentation har vi et tydeligt fokus på de indsatsmål, der er fastsat i VUM’en. Hvis der opstår nye behov hos en borger – eller eksisterende behov ændrer sig – tager vi dialogen sammen med borgeren og sagsbehandleren. På den måde bliver indsatsmålene løbende justeret, så støtten altid afspejler borgerens aktuelle situation og behov.

Vores faglige arbejde bygger på en neuropædagogisk forståelse af kognition og menneskelig adfærd, kombineret med en stærk etisk bevidsthed om respekt for den enkeltes integritet og sårbarhed. Målet er at støtte borgeren i at opnå den højest mulige livskvalitet – altid på borgerens egne præmisser.

Som medarbejder får du mulighed for at fordybe dig yderligere gennem vores fagspecifikke udvalg, hvor du kan udvikle dine kompetencer og bidrage til den faglige retning i tilbuddet.

Vi yder pædagogisk støtte til en bred vifte af borgere med forskellige diagnoser og problemstillinger. Derfor arbejder vi ud fra to centrale faglige hovedspor, som danner fælles fundament for vores praksis: den etiske model og den neuropædagogiske tilgang.

Læs mere om de faglige indsatser:

Neuropædagogik

Etisk model

Faglige Kompetencer

KRAP